Det regner stadig.... lidt
Jeg har ikke været så meget ude i dag. Det har været en af de dage, hvor man ikke rigtig ved, hvor dagen egentlig blev af.
Dog har jeg været en tur i København og besøge min gode ven, og tidligere mand, Palle. Vi er så heldige, at vi stadig kan tåle at se hinanden og stadig trives i hinandens selskab, selvom vi jo ikke ligefrem overrender hinanden - måske netop derfor 😉
Vi mødtes på Hovedbanegården og gik en tur gennem Strøget, Købmagergade og ad Skt. Peterstræde og Vesterbrogade og hjem til ham, hvor vi drak en kop te og sludrede om løst og fast.
5,4 km blev det til i en by, der højst rummede 1% af de mennesker, der burde være på en onsdag sen eftermiddag. Vejret var ok, tørt og ikke for koldt. Vi plejer at drikke en kop kaffe sammen på en café, men det må man jo ikke lige for tiden, så det blev til en kaffe og en juice på 7-Eleven på Strøget.
Jeg drog hjemad ved 18.30 tiden og havde en hel kupé for mig selv og en bus, som jeg delte med 2 andre.
Hjemme igen så jeg lidt 'fjerner' på PC'en og gik på hovedet i seng i ordentlig tid
Ingen kommentarer:
Send en kommentar