12 januar 2021

Gåtur til Strøby Ladeplads

Gåtur i det fine vejr

Dagens højdepunkt var min gåtur i Strøby Ladeplads sammen med min legekammerat og gå-veninde, Hanne. Hanne er altid med på at gå en tur og vi har gået sammen i over 2 år nu.... mindst 1 gang om ugen, nogle gange 2. Vi har været på fler-dages tur til Söderåsen i Sydsverige og på masser af en-dags togture til Aalborg, Århus, Odense osv. 

Alt det sidstnævnte ligger jo i sagens natur lidt stille for tiden, så i dag hentede Hanne mig og vi kørte til Vejs Ende og parkede bilen og gik 12 km langs strand og i skov. Se mere om turen på vores blog: To Tanter på Tur.

Hjemme igen og lidt kold, har jeg slappet af og fået lidt mad og, ikke mindst, gået aftentur med datteren og Messi-hunden.

PS. Afprøvede igen 'tricket' med at smile til forbipasserende gående og cyklende og ønske dem en God Tur og fik SÅ mange smil og "I lige måde" tilbage 😉

Her til aften var der den flotteste aftenhimmel både IRL og genspejling i naboens vindue.







Ingen kommentarer:

En IKKE tur... I dag tog jeg til Tune til Hanne, da jeg skulle aflevere en hæklet høne til en dame, der også bor i Tune. Hanne ville selvføl...