14 februar 2021

Tur til Gl. Kjøgegaard og Køge Ås

 Solskin og Gl. Kjøgegaard

Efter at have drevet den af fra tidlig morgen med Go' Morgen Danmark og lidt spændende udsendelser fra DisneyChannel om Gran Canyon, tænkte jeg, at jeg nok hellere måtte komme ud og røre mig lidt i det fantastisk flotte vintervejr. 

Temperaturen var helt oppe omkring frysepunktet, så det var jo næste varmt i dag ovenpå mere end en uge med temperaturer på adskillige minus-grader.

Der var dog stadig iskrystaller på mine vinduer i morges. Her er det udsigten gennem stuevinduet.

Men på den anden side af huset, mod øst, så det til gengæld sådan her ud og det var det, der lokkede mig ud på en skøn tur.

Når man har boet i det samme område nu i over 6-7 år, så kender man li'som ruterne rundt i den nærmeste omegn. 

Der er dog én tur, jeg aldrig bliver træt af og det er turen til Gl. Kjøgegaard og skoven på Køge Ås. Så dér gik turen hen i dag. Musik i ørerne og afsted med mig.

Da jeg nåede til Ringstedvej tænkte jeg, at der måtte godt nok være mange, der havde fået samme idé, som mig, men da jeg kom tættere på kunne jeg se, at det var slet ikke det, det drejede sig om.... 

NEJ, det var åbenbart rygtedes at søen var klar til at man kan gå ud på den, så det var børn og voksne, som løb på skøjter på isen. 

Det første man passerer inden man kommer frem til selv herregården, Gl. Kjøgegaard, er Køge å, som fortiden ser sådan ud.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg havde skoven for mig selv, for det ville være at lyve lidt for rigeligt. Der var rigtig mange mennesker i skoven også, men det gør jo ikke noget, da der også er rigtig meget plads 😀

Lige først i skoven ligger Claras Kirkegård på toppen af Åsen. Her ligger forfatter, salmedigter mv., N.F.S. Grundtvig begravet.

Køge Å har sit udspring nordvest for Slimminge og snor sig nord for Vestmotorvejen (Kbh-Ringsted-Korsør) til den løber under den nye Ringsted jernbane og motorvejen ved Vemmedrup og fortsætter gennem Skovhusvænge (den smukkeste skov i verden, hvis du spørger mig, der har boet i Møllegården i Lellinge med den smukke å i baghaven (bogstaveligt talt) i 6 dejlige år sammen med mine 3 børn). Herfra løber åen gennem Lellinge ved Gl. Lellingegaard og videre langs med Køge Ås og ind til og gennem Køge by, hvor den munder ud i Køge Bugt ved Søndre Havn.

Nå ja, indrømmet, jeg elsker Køge å og stopper altid op og kigger på den, uanset hvor i omegnen, jeg støder på den.

2½ time var jeg ude i det skønne vejr og vel hjemme igen sidder jeg så her og har lige spist aftensmad og skriver dette indlæg 💓

Jeg tog lige et billede af den nedre af Hastrup søerne, som selvfølgelig også er frosset til. Dog er der en rimelig gennemstrømning fra den øvre af søerne, som afvander marker og enge og leverer en god strøm til Ellebækken, som er en af de små åer, der også leverer vand til Køge å.





Ingen kommentarer:

En IKKE tur... I dag tog jeg til Tune til Hanne, da jeg skulle aflevere en hæklet høne til en dame, der også bor i Tune. Hanne ville selvføl...