16 februar 2021

På tur i sneen i Åshøje Overdrev

Sneen synger på sidste vers

I dag var det et lidt andet syn, der mødte øjet til morgen i forhold til den smukke solopgang i går 🌞 Der er faldet lidt mere sne i nat og vores snerydningshold her i bebyggelsen har været tidligt oppe for at rydde cykelstier og fortove, så vi kan komme sikkert frem herude. 

Mormors hjemmeskole er stadig uddelegeret til datterens adresse, så jeg er bare lidt 'stand-by in case of emergency' 😀😍 Det betyder så, at her ikke er de store udskejelser, så der hjemmehygges med lidt TV2 Go' Morgen Danmark, lidt Krydsord, lidt oprydning, lidt kattekælning og øvrigt forefaldende arbejde 😎

I eftermiddag blev jeg enig med mig selv om, at det nok var sidste chance for at se skoven med snedække og da jeg ved, at Åshøje Overdrev på den anden side af motorvejen, ikke er så vanvittig godt besøgt, faldt valget på lige netop denne skov til min eftermiddagsudflugt.



Der var virkelig smukt i skoven og ja, der kommer ikke ret mange mennesker, jeg mødte én eneste person derude og vekslede lige et par ord med ham (han havde heller ikke mødt andre) og så var der så liiiige et enkelt lille rådyr, der stillede sig op i det fjerne og kiggede lidt på mig.

Det er godt nok svært at se rådyret på billedet, men hvis man zoomer lidt (meget) ind, så er der en lille plet med 4 ben i venstre side af sneen ude hvor buskene gør stien smallere. 

Jeg havde en herlig tur i sneen og er super glad for at jeg fik loppet mig afsted.

Senere her i aften gik jeg aftentur med datteren efter at vi havde spist pandekager sammen med datterbarnet. Det er jo Pandekagens Dag i dag og dét lader man ikke gå sin næste forbi i vores familie.

Billedet her er fra aftenturen. Jeg er vild med det smukke, nærmest grålilla skær, som himlen får, når der ligger sne. Og det gør der endnu, selvom det lige nu regner en smule.


Ingen kommentarer:

En IKKE tur... I dag tog jeg til Tune til Hanne, da jeg skulle aflevere en hæklet høne til en dame, der også bor i Tune. Hanne ville selvføl...